Clairvoyance:  Betyder ”at se”

 

 Det er  Peters  måde at  vejlede igennem ”at se”. Denne evne har Peter med fra fødslen, troede at alle mennesker så det samme.
Bruger sit pandecenter.
Ser auraen  i farve, i  symboler, i  billeder og  tolker  dem ud  fra det  enkelte menneskes ståsted, og sin egen  viden fra det ånds-videnskablige  - teosofiske verdensbillede.
Ser ofte  tidligere inkarnationer, disse kan også dukke op i drømme natten før konsultationen.
Bruger det hvis klienten er  klar, d.v.s. kan anvende  det  positivt  Fremtidige hændelser bearbejdes til  brugbart stof, lægges ofte ind som en  opgave, uden klienten får den virkelige erkendelse ( undgår traumer ) Dette er medvirkende til at løse fremtidige karmiske problemer.

Peter arbejder med sit pandecenter i Clairvoyancen.
I  Clairvoyant healing  kobler  han hovedcenter og alta major centeret på så det bliver det tredje øje der er  aktivt.  Herfra styres den healende energi til det område hos klienten som skal helbredes.
Dette skaber ro i  tankerne, bevidstheden  løftes op på  et højere niveau, så klienten nemmere forstår og kan bruge ændringen i hverdagen.
Følelsesmæssige  stagnation løsnes bliver erkendt og kan nu  bearbejdes til glæde / taknemmelighed / fred  o.a.

Eks: Utroskab: Dette aftegner sig ofte i energien i øjnene og giver en speciel udsondring i auraen.

Eks:  Astma  og  bronkitis:  En kvinde på  58 år kom  til et åbent hus arrangement, med  meget  stort luftproblem. Peter  healede  hende i  3 * 3 minutter.  Dette blev overværet af 20 personer, det er nu gået ½ år, og hun er rask.

 

 

 

 

 

 

 




 

Clairvoyance: Betyder ”at se”. Drømme som redskab:

 

Jeg kan, når jeg sidder med min klient,  iagttage det underbevidste igennem auraen, farver og udstråling  jeg stiller skarpt på tankelivret, følelseslivet og de handlinger det også indebærer ( fysiske og psykiske sygdomme ).
I vurdering kan drømme være en god retningsgiver, og her kan jeg få redskaber til at iværksætte en behandling, som  vil betyde en vækst og bevidsthedsudvikling for klienten, her ser vi på livsopgaver, karmiske processer fortid og fremtid.

Igennem denne form for syn, er det muligt at afdække forskellige frustrationer som er årsag til stort set alle andre frustrationer og sygdomme.

Her vil jeg kort berøre de tilstande der fremmer drømme og angive de kilder hvorfra drømme kan komme:

1.

Seksuel frustration. Denne type frustration føre i mange tilfælde,  i særdeleshed hos gennemsnitsmennesket til en overbetoning af det seksuelle, til ukontrollerede tanker om det seksuelle, til ( ofte ikke erkendt ) jalousi med hensyn til seksualitet og til fysisk underudvikling.

2.

Frustreret ambition.  Den opdæmmer livsressourserne, skaber konstant indre irritation, leder til misundelse, had bitterhed, intens modvilje overfor den der er fremgangsrig, og er årsag til mange forskellige abnormiteter.

3.

Frustreret kærlighed. Måske vil den alm. psykolog  indordne denne under seksuel frustration, men esoterikeren har en anden opfattelse.  Der kan være fuldstændig seksuel tilfredsstillelse;  eller der kan være tale om  fuldstændig frihed fra dens greb, og alligevel møder menneskets udadrettede  magnetiske kærlighedsnatur kun frustration og ingen respons.

Hvor disse tre typer frustration består, vil der ofte være et livligt, usundt drømmeliv, mange slags fysiske besværligheder, (sygdomme som halsbetændelse, hovedpine, rygplager, mavepiner o.s.v.) og en stadig større nedtrykthed (modløs -  depressiv -  mindreværd,  opgivelse).

Et eksempel:
Fortvivlelse, er en følge af samvittighedsnag, på grund af mislykkede bestræbelser.  Dette skaber en tilstand  af selvbebrejdelse, afsky, fortvivle og opgivelse i klienten.

Her vil der komme et kort resume  over de ti drømmetyper som den esoteriske lære opfatter.


Drømme, der beror på hjerneaktivitet.
Erindringsdrømme.
Drømme, der er en erindring om virkelig aktivitet.
Drømme, der er af mental art.
Drømme, der er et vidnesbyrd om udført arbejde.
Telepatiske drømme.
Drømme, der er en dramatisering, udvirket ved sjælen.
Drømme, der  vedrører gruppearbejde.
Drømme, der er registrering af instruktioner.
Drømme, der har forbindelse med verdensplanen.

Der er 3 behandlingsmetoder:

1.

Udforske klientens fortid, herunder se på blændværk og illusioner.

2.

Udfylde tiden med  konstruktivt skabende beskæftigelse.

3.

Bevidst at inddrage sjælens kraft.


Hovedparten af problemerne i vores samfund handler om indstrømning af sjælsenergi, psykisk energi af forskellig art, og karmiske problemer.
Derfor vil punkt 3 ofte være det mest relevante som behandlingsmetode.

Fortsættelse her under

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





Energioverførsel  til Inge-Lise Clausen

Bygmesteren  Trin 3  Gruppe 2,  juni 2003

Siden marts 1999 har Huset i Centrum – Healerskolen i Sønderjylland fået en stor plads i mit liv. Det er det centrum, hvor alle vi elever får energi, indsigt og opbakning igennem. Stedet hvor vi lærer os selv at kende gennem arbejde med karakterudvikling, følelser og tanker. Alt sammen giver det os nye indsigter og erfaringer, som vi kan tage med os ud i det pulserende liv og anvende til gavn og hjælp for de mennesker vi møder i vores dagligdag.
Med utrættelig kærlighed til menneskeheden arbejder Peter og Gunhild med at sætte os elever i vækst og løfte os til højere bevidsthedstilstande, og lærer os at være healende mennesker. 
Da jeg første gang besøgte Huset i Centrum var det efter en 9 måneder lang sygeperiode, hvor jeg havde fået sat et bækken på plads og havde været ude af stand til at passe mit arbejde på grund af en lammet arm. Jeg var deprimeret og modløs. Mit ægteskab fungerede ikke for godt og jeg havde mest af alt lyst til at rende fra både mand og arbejde.
Jeg kom på andre tanker. Allerede efter et par besøg hos Peter og Gunhild lærte jeg hvordan jeg kunne ændre på mange af årsagerne til alle mine dårligdomme og årsagerne til min modløshed.
Jeg begyndte på grundkursus og siden er det blevet til 3 uddannelsestrin. Det den esoteriske lære kan give, sammen med den store visdom både Peter og Gunhild formidler den videre på, var og er præcis det jeg har brug for – for at finde ind til formålet i mit liv.  
Peter er også udstyret med den gave, at han kan se vores energier og ved præcist hvor han skal sætte ind for at hjælpe os videre i de problematikker vi står i her og nu. Man kan sige at han bygger energi op, skifter ud og sætter ny energi ind til imødegåelse af de opgaver, der vil blive stillet os.
Det gør han flere gange under uddannelsesforløbene. For mig har det undervejs været en større og større synliggørelse af, hvad jeg indeholder af alle dele og en meget stor hjælp til at komme i kontakt med mine evner og kvaliteter. Efterhånden lærer vi også at skelne hvad det er for en energi vi får, og hvad vi kan bruge den til.
Her i forsommeren, hvor vi var på kursus på trin 3 gav Peter os igen energioverførsel, og for mig var det en meget speciel oplevelse, som jeg vil forsøge at beskrive.:
Peter gav os energi en efter en. Da det blev min tur mærkede jeg en lille afslørende tåre i mit højre øje og en følelse af ydmyghed og ærbødighed overfor det store arbejde Peter udfører.
Jeg mærkede at han løftede mig. Mine skuldre, mit hjerte og mit bryst blev helt omsluttet af en ubetinget kærlig energi, hvor der også blev lagt åbenhed, ydmyghed, vilje, tillid og styrke til at udføre min del, mine opgaver, ind. Det var som en brusende varme i min hjerteregion – på en måde kan man sige at det var som en udvidelse. Jeg følte der blev så meget plads. Det var en stor glædesfølelse.
Det var bare så perfekt til imødegåelse af de ting, der skulle ske for mig hen over sommeren.
En meget stor kærlighedsenergi – der kom fra højere plan. Jeg kan ikke sige, at jeg bagefter mødte mange ydre succeser, men det overbeviste mig om, at kærligheden tåler alt og udholder alt. Når alt kommer til alt er det jo det vi alle er her for – at finde kærligheden i os selv – til os selv og til alle andre levende skabninger.
Undervejs ser jeg også mig selv yde modstand overfor den udvikling jeg er i. Min personlighed vil det ene, min sjæl noget andet. Men jeg ser også med stor taknemmelighed, at når jeg giver efter for min sjæls stemme så sker tingene efter den Guddommelige hensigt, og de små ting går op i en højere helhed. Det er som en rejse, der bliver synlig for mig, mens jeg rejser.

  Vi har meget at takke Healerskolen i Sønderjylland for.

Dato den 31.dec. 2003        Inge-Lise Clausen

 

 

 

 

>OVERBYGNING< Trin 2 Gruppe 5

I dag anerkendes depression som en folkesygdom. Tidligere blev det betegnet som stress, når vi fik ondt i livet. Men mon ikke disse to betegnelser hænger uløseligt sammen? Udløser depression stress? - eller fik jeg en depression, fordi jeg var stresset? Spørgsmålene må stå åbne for den enkelte, for det er kun det enkelte menneske, der kan finde svarene i sig selv.
Jeg vil fortælle lidt om hvordan det var for mig at få stillet diagnosen ”angst depression” i det etablerede lægesystem. Det var her jeg havnede, da jeg var nået så langt ud, at intet lys mere syntes muligt for mig at få øje på. Diagnosen ”angst  depression” stod printet på de papirer, der fulgte med mig ud fra ”den hvidkitlede verden”.
Hvorfor var jeg dog havnet der? Jeg havde jo alt? En vidunderlig mand, skønne børn, dejligt hus, fast arbejde, gode kolleger. – Jeg manglede intet. Jeg havde det hele. Hvor var jeg i grunden henne i alt dette? Hvor kunne jeg finde mig selv? Jeg vidste det ikke. I min hjerne og i mine tanker og følelser var der kaos.
Undervejs i forløbet mødte jeg overlæger, læger, sygeplejersker og psykiatere, som var parate til at hjælpe. Men hvordan og med hvad? Medicin var svaret.
For mig at se er det ikke løsningen at sætte tape over olielampen i bilen, når den lyser og blinker. Og i mit indre system blinkede alle de røde lamper, og alle steder stod folk klar med ”tape”, som  jeg slet ikke havde brug for. Problemet var, at jeg ikke selv vidste hvad, jeg havde brug for, og derfor ikke kunne fortælle dem, at det væsentlige var at finde årsagen til min depression.

 
Jeg måtte erkende, at når nøden er størst – er hjælpen nærmest.
Min svigerinde fortalte mig om ”Healerskolen i Aabenraa”, og rådede mig til at kontakte Peter Simonsen. Jeg fik en tid til terapi. På det tidspunkt var jeg så angrebet af min angst for alt det ukendte, at min mand måtte køre for mig. De mange mennesker, jeg blev mødt af på Healerskolen, fik mig til at reagere med angstens sved og hyperventileren (vejrtrækningsproblemer). Da jeg omsider kom ind til Peter, mødte han mig præcis med det jeg havde brug for, nemlig empati og medfølelse. Efter ti minutter trak jeg vejret normalt og græd ikke længere af fortvivlelse. Efter to timer havde vi lavet en aftale om, at jeg fire dage senere skulle med på et grundkursus i healing og selvudvikling.
Kurset blev afholdt i Esbjerg, hvilket betød, at jeg skulle køre med en fremmed og møde mennesker, jeg aldrig havde set før. Peter hjalp mig, så jeg kunne tage denne udfordring op og gøre disse ting, hvilket jeg på grund af min angst ikke havde kunnet i de sidste to måneder.
På kurset fik jeg indsigt i, hvad der var årsag til at jeg fik disse angsttilfælde, og hvad der havde skabt, min dengang, ulykkelige situation.
Efter kurset kunne jeg igen gå på gågaden i Esbjerg, - jeg turde igen tage telefonen derhjemme, turde gå ud af mit hus og endelig turde jeg også igen køre bil. Alt sammen ting jeg troede, jeg ikke kunne, fordi jeg blev ved med at holde mig selv fast i mine uhensigtsmæssige følelser.

 
Nu er der efterhånden gået to år, og jeg ved, at en lignende situation aldrig vil opstå igen. Og hvordan kan jeg være så sikker på det? Fordi jeg ved, at der hvor lægevidenskaben ikke når ind til årsagsverdenen (skønt de gør deres bedste) – er der anden hjælp at hente.
Og hvad har jeg gjort for ikke at komme i den samme situation igen?
Min mand og jeg meldte os til uddannelsens ”Trin 1” på ”Healerskolen i Sønderjylland”. Her har vi begge fået det vi søgte efter, nemlig: Succes, viden og forståelse. Succes i at være netop det menneske, vi går og drømmer om at være. Viden, der gør det muligt for os at håndtere egne og andre menneskers kritiske situationer, og forståelse for hvordan vi er som menneske, og hvad der er årsagen til, at vi kan komme ud i sådanne tilsyneladende håbløse situationer. For mig er disse tre ord: Succes, viden og forståelse uundværlige nøgleord til livet. Det væsentlige er, at vi skal ville arbejde med os selv, og ville gøre et stykke arbejde. Lønnen betales i den glæde det er at føle, at man er blevet et langt mere oplyst menneske?
En stor tak til Gunhild for din altid imødekommende måde at være på. Din undervisningsevne er uovertruffen. Og Peter, tak fordi du blev ved med at skubbe mig i den rigtige retning, og også blev ved, selvom jeg tvivlede. Det gør jeg ikke længere. Den virkelige diagnose på mine problemer var: at turde forandringer i livet.
Hvis du kan nikke genkendende til noget af det skrevne og har eller har haft det på samme måde som jeg, at du føler mere modgang end medgang i livet, så vent ikke. Giv dig selv og dine omgivelser den glæde at starte din selvudvikling på ”Healerskolen” og bliv et oplyst menneske, der bærer lyset i dig selv
Den 31. dec. 2003     Lone Troelsen

 

Energioverførsel  til helbredelse.  En case fra en elev.

Jeg vil så gerne, med denne lille fortælling fra min virkelige hverdag, nå ind til alle jer, der går og tænker på hvad healing er, og hvordan det kan hjælpe mennesker til at få det bedre.

Til en julefrokost var jeg ude og danse med en nydelig ung mand. Hvordan vi kom ind på vores samtaleemne, der handlede om tro, husker jeg ikke. Men jeg sagde i hvert fald til ham, at jeg kunne mærke, at han var til det alternative. Jeg tror nok, at han blev noget overrasket, men han gav mig ret i min påstand, og som I vil kunne se i det følgende, blev han på en måde min ”engel”.
Vi arbejdede på samme arbejdsplads, men han var ikke så lidt højere i rang end jeg.

Et par måneder senere kom han med et par tilbud fra ”Huset i Centrum” og spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme til et Åbent hus arrangement. Først blev jeg meget forbavset, men jeg havde jo så tit kørt forbi ”Healerskolen i Sønderjylland”, og havde også tit tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at vide noget mere om, hvad der blev arbejdet med på Healerskolen.( Min ”engel” gå selv på 3. år på skolen ).

Jeg har nok altid været lidt interesseret i det alternative, men da jeg jo er kristen, vidste jeg også, at jeg så ville blive kaldt ”hedning” af dem i de kristne kredse. Alligevel kontaktede jeg min søster og spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at komme med til Åbent Hus. Det ville hun gerne.
Vi kom ind i et dejligt lyst og rent rum, hvor der var stole hele vejen rundt. Midt i rummet var der placeret flotte blomster og en trearmet lysestage. Blomsterne var pinseliljer og grene med nyudsprungne bøgeblade. Vi var ca. tyve mennesker i alle aldre, og Peter og Gunhild sad øverst i rummet. De holdt foredrag om sundhed og sygdom,  fortalte om de forskellige kurser, og Peter demonstrerede sine healingsevner.

Der blev kørt gylle ud på markerne lige uden for huset, og det trængte lidt ind af vinduerne, så der blev tændt røgelsespinde indenfor for at imødegå den ikke så behagelige lugt.
Jeg led meget af astma og allergi og havde gjort det i ca.10 år. Min læge havde sagt, at det var noget jeg aldrig ville komme af med. Jeg tog to slags medicin to gange dagligt. Da jeg elsker naturen og går og cykler mange ture, var det værst for mig om foråret med alle de nyudsprungne blomster. Også græs, raps, bynke, røg m.m. var jeg blevet testet for, og jeg kunne næsten ikke få vejret, når disse ting var i nærheden af mig.

Da røgelsespindene begyndte at gøre deres virkning, syntes det som var jeg ved at blive kvalt af røgen. Jeg hostede meget og ville ud, men Peter sagde til mig: ”Skal jeg få din astma væk? Skal jeg hjælpe dig?” Jeg tror ikke engang, jeg svarede. Jeg tænkte kun på at komme ud, langt væk. Flov var jeg også, men selvfølgelig ville jeg gerne have hans hjælp!

Peter stod ca. to meter fra mig. Jeg skulle se op på ham, mens han brugte sine hænder. Det føltes som om han langsomt skovlede luft hen til mig. Han holdt sine hænder foran brystet, men han rørte mig ikke. Jeg kunne mærke hvordan jeg fik livet tilbage igen. Jeg kan forklare det sådan, at det var som når man har meget ondt og mange smerter og så tager et ordentligt suk ved at trække vejret godt igennem. Derefter var alle problemer væk. Hosten, vejrtrækningsproblemerne og de mange bekymringer og tanker inde i mit hoved. Det hele tog ca. fem minutter.

Jeg var noget beklemt ved situationen, - også fordi der var så mange mennesker, som stod og så på. Noget inde i mig selv ville på en måde slet ikke tro det. Jeg vidste godt, at jeg var nødt til det, for jeg havde det jo så godt, som jeg ikke havde haft det længe. Det var virkeligt.

Nu er jeg en dame, som kan være lidt skeptisk, så jeg tænkte: Kan det nu holde i længden? Men det gjorde det. Allergien var helt væk. Nu kunne jeg også gå forbi tjørneblomsterne, rapsblomstrende marker og gyllemarker uden jeg var ved at kvæles. Jeg havde også i flere år haft en meget slem eksem, der gjorde mig rød og opsvulmet i ansigtet.

Hudlægen havde fået afprøvet op mod tyve forskellige salver og piller på mig, men intet hjalp. Pludselig opdagede jeg, at også min eksem var helt væk.

Jeg blev ved med at tage min astmamedicin, (sådan for en sikkerheds skyld), men har nu været medicinfri i fem måneder.

Jeg har spurgt min læge, om det kan passe, at min astma, allergi og eksem bare sådan kunne forsvinde. Han var forundret, men jeg turde ikke fortælle, at det var Peter, som havde fjernet det hele. Jeg vidste nemlig at min læge var imod alt hvad der havde med healing og alternativ behandling at gøre. Synd for Peter, men jeg var altså en ”kylling”.
Efter disse oplevelser begyndte jeg på ”Healerskolens” grunduddannelse. Uddannelsen vil jeg bruge til selvudvikling, og jeg er bare så glad. Jeg glæder mig til hver gang jeg skal i skole. Vi er 24 mennesker på holdet i alle aldre, og vi er efterhånden alle som en.

Skulle nogen få den tanke, at det vi arbejder med er noget mystisk, bunder det i uvidenhed. Skolen har intet med noget sådan  at gøre, tværtimod søger den det bedste i alle mennesker. Jeg var nok mest glad for, at jeg kunne beholde min tro på Gud, for det kunne og ville jeg slet ikke give slip på. På skolen er det en selvfølge at Gud er med os. Vi behøver ikke at tale om det, for der er ingen tvivl – det er helt naturligt. Her har vi det sjovt sammen. Vi griner meget og vi lærer at udvikle os til ansvarsbevidste mennesker. Vi lærer at tro på os selv og hinanden, - Lærer at tænke positivt om andre og at glædes med og for andre.

En stor tak til Gunhild og Peter på Healerskolen, og al ære og respekt for disse to mennesker. De gør et kæmpe arbejde med at uddanne mennesker til at hjælpe andre, og ikke kun tænke på sig selv. Her på skolen føler jeg mig hjemme og jeg vil gerne være healer. Men jeg må nok med ydmyghed sige, at det nok vil tage nogle år at opbygge min viden. Alt har sin begyndelse og jeg kan mærke i mig selv, at jeg er på rette vej.

Mine børn er også blevet hjulpet af Peter og Gunhild gennem samtaleterapi. Børnene udtrykker, at det er meget bedre end at være hos psykolog. Her får de lov til at hjælpe sig selv ud af problemet. Tanken bliver vendt en omgang, eller de slipper helt for alle de dårlige tanker.
Om mig selv siger mine børn, at jeg er helt forandret. Meget mere fri og glad. Jeg snakker aldrig om sygdom mere, og pylrer heller ikke længere.
Den første gang jeg var på skolen, brød jeg helt sammen, rystede og vidste knap nok hvad jeg selv hed. Der er sket så store forandringer og i dag er jeg blevet stærk og glad.
En sidste forandring er: at mit ældste barn også er startet på uddannelse på skolen.

En kærlig hilsen til alle.: Må lys og ubetinget kærlighed, visdom og fred være med jer.

MARIE  ( synonym )