Mit liv indtil januar – 97.
Jeg er oprindelig bankuddannet. Bagefter gik jeg på seminariet og blev lærer. I –95 gik jeg på efterløn. De første år foretog vi 2 store rejser, Kina 3 uger og Japan/New Zealand 4 uger. – Det var utrolig dejligt ikke at være bundet af skoleferier, men at kunne rejse, hvornår på året det faldt bedst.
 
Men så havde vi, men ven og jeg, også fået nok, og jeg især følte, at nu skulle der ske noget andet.
Jeg har altid interesseret mig for alternative ting lige fra mad og sund levevis til meditation. Jeg havde i årenes løb deltaget i forskellige feriekurser og på et af dem lært at meditere på en forsvarlig måde. Det befandt jeg mig godt ved og havde gjort brug heraf ret regelmæssigt siden 60-erne.
 
I jan. – 97 stod jeg med alle muligheder for at udfylde min pensionisttid bedst muligt. Netop hjemkommen fra New Zealand studerede en veninde og jeg som en begyndelse aftenskoletilbuddene for den kommende sæson. Vi satte begge kryds ved noget, som hed ”Healing og Selvudvikling” i 2 weekender, og derfor meldte vi os til det. Første gang i slutningen af januar.
 
Foråret –97.
Jeg var uhyre spændt på, hvad det var for noget.
Spændingen øgedes yderligere, da jeg fik på fornemmelsen, at her var noget, som var vigtigt for mig.
Lørdag kom Gunhild og vendte op og ned på nogle af mine begreber. Og søndag kom Peter, og selv om Gunhild havde sagt, at vi ikke skulle tage hensyn til, at han stirrede på os eller rettere ved siden af os, fordi han er clairvoyant, føltes det alligevel underligt.
Men også søndag blev en god dag, mit udbytte var stort, og da jeg kom hjem, svævede jeg på en lille sky. 
 

I løbet af søndagens øvelser kom det frem, at jeg som  30 årig havde beskadiget mit  knæ ved en skiulykke, og Peter tilbød at give mig en behandling. Det tog jeg imod. I løbet af februar/marts blev det til 3 ture til Åbenrå, men så kunne jeg også bruge knæet uden smerter.
 
Jeg kom yderligere 2 gange, fordi jeg mente, at Peter lige kunne fjerne, hvad der i mig måtte blokere for, at jeg kunne få en harmonisk alderdom. Det var nu nok for optimistisk af mig.

2. weekend var også god. Her fik vi lejlighed til at heale nogle computerfolk, som var på kursus i et tilstødende lokale. Vi fik hver sin person, og Peter guidede os igennem en healing. Det viste sig, at det virkede for mig, selv om jeg ikke vidste, hvad jeg gjorde. Det føltes stort. 

I løbet af 2. weekend hørte vi om Healerskolen, og at der skulle oprettes et nyt hold midt i april. ”Nå ja, det er for de unge,” tænkte jeg, så da Peter spurgte, om ikke det var noget for mig, svarede jeg ret så afvisende, at jeg jo var pensioneret, og at jeg ikke ville stille krav til mig selv, men nyde mit otium.
 
Da han ved næste behandling i Åbenrå vendte tilbage til spørgsmålet, lovede jeg, nærmest for på en pæn måde at slippe for at sige blankt nej, at jeg ville overveje og give endeligt svar næste gang.
 
Jeg tog hjem og snakkede med min ven om det. Jeg var så overvældet over det uhyrlige i det, at jeg næsten ikke kunne tale. 

Vi blev enige om at se tiden an. Der skete så det, at jeg en morgen vågnede og lige pludselig vidste, at det ville være det rigtige for mig at blive healerskoleelev, og jeg startede på trin 1 i april – 97, næsten 62 år gammel.  

April –97 til nu: Healerskoleelev.
Jeg må skynde mig at korrigere evt. misforståelser.
Nej, jeg har ikke brugt 7 år på at blive healer. Jeg afsluttede selve healeruddannelsen, trin 1, på de normale ca. 24 måneder og kunne derefter kalde mig healer.
Den resterende tid er brugt på overbygninger, trin 2, 3 og 4, som jeg afslutter i aug. –04.  

Det er en force ved Healerskolen i Sønderjylland, at det er muligt af blive ved med at videreuddanne sig der. Mens der i trin 1 naturligt bliver lagt vægt på de grundlæggende ting, beskæftiger vi os på de næste trin meget med esoterisk filosofi, psykologi og meditation på højt plan. Alt baseret på Alice Baileys forfatterskab.
Det er en god, afvekslende undervisning med instruktion, gruppearbejde, fremlæggelse, healing, hjemmearbejde m.m.  

En anden ret enestående side ved at være healerskoleelev i Åbenrå er, at vi kan ringe og få hjælp, hvis vi er løbet ind i problemer. Og det sker for næsten alle på et eller andet tidspunkt, fordi der via undervisningen kastes lys på vores indre, vel at mærke både på de gode og mindre gode sider af os. Derfor er det somme tider nødvendigt at få ekstra hjælp. – Grunden til, at det er således, er, at vores udvikling forceres, og hvad, der under normale vilkår ville tage flere år, afvikles på måske blot få måneder.  

En tredje ting, jeg vil fremhæve, er, at undervisningen i selvudvikling og healing ikke er adskilt, men integreret. Vi kommer med andre ord igennem forløbet som hele mennesker, der på egen krop og sjæl har oplevet, hvad det vil sige at arbejde med tanker og følelser for derigennem at få det bedre – også rent fysisk, for naturligvis er der en psykisk årsag til alle fysiske lidelser, med mindre der er tale om ulykker o.l.

Jeg har oplevet min tid som elev på healerskolen som meget lykkelig. Jeg har altid set frem til kursusdagene, og jeg har lavet mine hjemmeopgaver med glæde.
Her må jeg indskyde, at jeg jo også har været privilegeret m.h.t. tid til det hele. Mine medkursister har alle et arbejde, og mange har familie med børn at sørge for også.
Jeg har altid på holdene været den ældste, men det har aldrig været et problem. Jeg fornemmer at unge mennesker i dag ikke lægger så meget vægt på en så uvæsentlig ting som alder, som vi gjorde, da jeg var ung.

Der er på stedet en uhyre god atmosfære, som vi alle kan mærke, når vi kommer til Huset i Centrum.

Af og til bliver nogle healerskoleelever bedt om at komme med på messer. Her er jeg altid blevet sat til at snakke med folk, hvilket har givet mig mange gode oplevelser, for hvor er de fleste mennesker, vi møder på en messe, dog positive og interesserede.

Hvordan hele forløbet har påvirket mig.
Jeg følte det som en stor befrielse åbent på healerskolen at kunne tale om f.eks. at meditere. Det var ikke mere noget, som jeg snød mig til og aldrig omtalte for nogen. Det var nu helt legalt og indgik i undervisningen som en naturlig del.

  Jeg fik gennem den esoteriske lære svar på mange store spørgsmål, og andre ting blev sat på plads. Det gav mig indre ro og ballast, da jeg langt om længe tog mig sammen til at fortælle mine venner, at jeg var startet på en healeruddannelse. De tog det pænt, selv om de selvfølgelig ikke forstod, hvad det indebar.

  Efterhånden som jeg kom videre i forløbet, blev der flere og flere ting, som jeg ikke kunne snakke med mine gamle bekendte om, men heldigvis fik jeg nye venner blandt healereleverne, så nu har jeg udvidet kredsen omkring mig, idet jeg selvfølgelig stadig har de gamle. Kun en enkelt har jeg måttet sige farvel til.

  I løbet af nogen tid blev det påfaldende, at folk begyndte at behandle mig anderledes i positiv retning, end jeg var vant til. Det drejede sig ofte om totalt fremmede. – Forklaringen herpå er, at jeg som følge af selvudviklingen begyndte at betragte mig selv med mere respekt, hvilket straks gav respons fra mine omgivelser. De viste mig også større respekt.

  Jeg indrettede et healerrum hjemme, hvor jeg stadig har klienter – ikke mange, men nok til at jeg kan føre de ting, jeg har lært ud i livet. Det er en stor glæde for mig, når det lykkes at hjælpe de mennesker, der kommer til mig.

Indflydelse på mit helbred.
Jeg har fået en dyb indre ro. Der skal meget til for at slå mig ud nu.
Men ikke nok med det. Jeg har fået det bedre rent fysisk.
Min søvn er blevet bedre.
Jeg er ikke så træt mere.
Småskavanker rundt om i kroppen forsvinder gradvist. F.eks. er en skæv storetånegl blevet lige.
Min vægt gik først voldsomt op for derefter langsomt at falde til min normalvægt.

Men mest af alt har påvirkningen givet sig til kende i mine bryster.
Samtidig med at jeg startede i Åbenrå, fik jeg konstateret cyster og uregelmæssigheder i væv i venstre bryst. Efter et halvt års forløb blev det besluttet, at vævet skulle fjernes.

Jeg blev indlagt, gjort klar til operation, undersøgt endnu en gang, men denne gang med negativt resultat, og operationen blev følgelig aflyst i sidste øjeblik.

Derefter blev jeg fulgt tæt med mammografi hver tredje måned i et par år. Der var stadig cyster, men omfanget af det ændrede væv mindskedes, og man skønnede, at intervallet mellem undersøgelserne kunne øges til først 1 år og nu de sidste 2 gange til 2 år.

Jeg satsede på terapi hos Peter, og det sammen med påvirkningen fra undervisningen og aktiviteterne på healerskolen holdt mig fri fra operation.

Terapien fandt sted 2 gange pr. måned i 3 måneder. Herefter har jeg i perioder genoptaget den, enten når jeg selv følte behov, eller når Peter efter aftale med mig gav udtryk for, at han som clairvoyant kunne se, at jeg havde nogle ubalancer.

Når jeg siger, at jeg satsede, mener jeg ikke, at jeg passivt lod mig behandle. Nej, jeg udførte ubetinget alle de øvelser og aktiviteter, jeg blev anvist både i terapien og især hjemme. – Jeg føler nu bagefter, at jeg blev holdt særdeles aktiv.

Lige nu, februar 2004, har jeg det godt og har godt 1 år til næste mammografi-undersøgelse.